Baggrund for filmen – HAVETS FRIHEDSKÆMPERE

Jeg stødte på historien om de danske krigssejlere første gang i Afghanistan, i en container i Herat, som jeg delte med Arne, en af hovedpersonerne i min film Havets Frihedskæmpere.

Arnes far havde sejlet for de allierede under krigen. Arne fortalte lidt om det under én af de mange nedlukninger, der var i den lejr, hvor vi boede. Arne var udsendt for at hjælpe politiet, jeg var der for at lave film.

Jeg mente selv at være rimelig velorienteret om både 2. Verdenskrig og besættelsen. Jeg havde hørt og set meget om modstandskampen, men jeg havde aldrig hørt om de danske krigssejlere. Det gik op for mig, at sømændene er den gruppe danskere, der var aktivt tilstede i flest afgørende begivenheder i 2. Verdenskrig.

Og da Arne – vel nærmest 10 år senere – begyndte at grave i sin fars historie, kunne jeg mærke, at det var oplagt at lave en film.

Krigssejlerne traf et modigt valg, mange af os gerne ville træffe, men som få af os er klar til at betale prisen for. Ligesom frihedskæmperne var de unge mænd med stærke hjerter, som instinktivt valgte side, uden tanke for deres odds.

Mange film – måske de fleste film – handler dybest set om dette ikke-kalkulerede valg. Vi vil gerne se de historier – tror jeg – fordi vi søger det gode eksempel i at det er rigtigt at gøre det rigtige – og at resultatet retfærdiggør de personlige omkostninger. Det er det håb, de fortællinger giver os.

Sømændene kendte ikke omkostningerne ved det valg de traf d. 9. April før 5 år senere. 6300 stod ud, 1080 vendte aldrig hjem. Efter krigen skulle de overlevende i gang med at stykke en tilværelse sammen i fredstid, hvor alle andre havde travlt med at komme videre og glemme. For mange af sømændene ikke var det ikke en mulighed, fordi oplevelserne sad så dybt i sindet.

Omvendt var der meget Danmark havde brug for at glemme. Sammenlignet med andre lande var vi kommet helskindet gennem krigen. Prisen havde været et så tæt samarbejde med nazisterne, at vi kun med nød og næppe blev anerkendt som allieret da krigen sluttede.
Krigssejlernes indsats var afgørende for dette, men de endte som en fodnote i fortællingen om Danmark under besættelsen. Det håber jeg, filmen kan være med til at rette op på.

”Things that should not have been forgotten were lost. History became myth, myth became legend” – skriver instruktøren Peter Jackson i åbningen af Ringenes Herre trilogien.

Hvad der i særlig grad overraskede mig under arbejdet med filmen, er hvordan vores kollektive erindring om besættelsen lever sit eget liv, løsrevet sig fra realiteterne. Billedet af heltemodighed i form af aktiv og passiv modstand, som kommer til udtryk i film og serier som Matador, Hvidstengruppen, Flammen og Citronen m.fl. er blevet kanoniseret som fortællingen om et Danmark, hvor flertallet modarbejdede tyskerne aktivt eller passivt, og kun enkelte brodne kar allierede sig med besættelsesmagten, drevet af dumhed og begær. Realiteterne var – vel nærmest – de modsatte. Det kan virke som om, at Danmarkshistorien om besættelsen er den version af tidligere begivenheder, vi synes passer bedst til vores selvforståelse, og det berøver os muligheden for refleksion.

Jens J.V. Pedersen, oktober 2021

Bøger, jeg har været inspireret af er bl.a.:
Kampen på havet, Christian Tortzen
Danmark besat – Krig og hverdag 1940-45, Joachim Lund, Claus Bundgård Christensen, Niels Wium Olesen og Jakob Sørensen.
De gjorde Danmark større, Steen Andersen
Der er intet foruroligende for Danmark, Steen Andersen
Frydenholm, Hans Scherfig
Hitlers spisekammer – Danmark og den europæiske nyordning 1940-43, Joachim Lund
Hitlers Æselører, Jarl Cordua (rigtig mange spændende episoder), podimo.
Sommeren -45, Per Stig Møller
Fra Murmansk til Stillehavet, Arne Woythal

Filmproduktion: Pedersenogco.dk
Undervisningsforeslag: Carl C.P Pedersen
Website af BMRKBR